”Projekt foreningsudvikling” i Vejle er i gang

    Onsdag den 10. oktober spirede kreativiteten på Moldevej, da godt 20 medlemmer mødte op til den første aften med foreningsudvikling på programmet.
    Fokus for aftenen var de 17-21 årige og på hvordan man kan styrke aktiviteterne for dem og/eller finde på nye tiltag. Udviklingskonsulenterne Lene Suh Nicolaisen og Viktor Jakobsen introduceret deltagerene for metoden ”Den kreative platform”, som lægger op til kreativitet, leg og en masse gode ideer.
    Ved hjælp af en stor brainstorm fandt deltagerene på over 100 ideer, som i løbet af aftenen blev kogt ned til tre spændende tiltag for de 17-21 årige i Vejle: en torsdagscafé, en stor teambuildingstur og nyt forkyndelsesmateriale for GT.
    Næste skridt i foreningsudviklingen er en opfølgningsdag den 25. oktober, hvor man har mulighed for at arbejde videre med ideerne – også selvom man ikke var med i onsdags.